00
Farvers betydning

Farvers betydning har altid optaget mennesker, fordi farver påvirker os, og fordi farver kan bruges i formidling af vores tanker, følelser og budskaber.

Gennem århundreder er der indsamlet erfaringer og forskningsresultater omkring farvers betydning. Det, vi ved mest om, er farvernes betydning relateret til synssansen.
Farvers vej til individets oplevelse.

Farver opstår ved, at lys reflekterer en overflade. 
Herfra rammer det øjet og registreres. 
Denne impuls føres videre ad nervebaner til den del af hjernen, der opfanger synsmæssige indtryk. 
Herfra går impulsen videre i hjernens andre dele. Farveimpulsen blander sig der med andet, som hjernen arbejder med, herunder erindringer, følelser og hukommelse.

Farveforståelse

På den måde kan farver undersøges ud fra forskellige områder, afhængigt af, hvilken farveforståelse, man ønsker at belyse farverne ud fra.
1. Farven og lyset (farveteori)
2. Menneskets anatomiske og fysiologiske evne til at opfatte farverne (visuel perception)
3. Psykologiske, kulturelle og universelle forhold (farvepsykologi)
Iris | Strandgade 92 | 5683 Haarby | Tlf.: 64733189 / Mobil: 29823189