|
Farvepsykologi
Farvepsykologi er læren om farvers betydning for sjælen.
Farvers psykologi har været studeret og forsket igennem århundreder. Farvepsykologi savner dog stadig at blive udforsket med tidssvarende metoder på en del områder. De studier og erfaringer, der gennem tiderne er gjort omkring farvepsykologi er mangeartede og ud fra meget forskellige opfattelser og menneskesyn. Alligevel er der elementer, der går igen i mange af studierne.
Farvepsykologi er vanskelig at afgrænse fra andre elementer i den visuelle perception. Selvom det er vanskeligt, er det væsentligt at tilstræbe afgrænsning af måden at forstå farvepsykologi på, for at opnå det, man ønsker. Derfor arbejder Iris ud fra tre farveforståelser af farvepsykologi. De tre farveforståelser ses i studier og erfaringer, der er beskrevet gennem tiden, og er blandt andet analogt til Lene Bjerregaards forskning og definition af 3 niveauer for farvers signalværdi.
Kulturel farveforståelse
Den opfattelse alle fra den samme kultur eller det samme samfund har om bestemte farvers betydning og anvendelse. Det kan f.eks. være den danske juls farver, farver til bryllup eller begravelse.
Personlig farveforståelse
Den personlige og helt individuelle betydning farver har for det enkelte menneske. En betydning, de samme farver derfor ikke nødvendigvis har for andre mennesker. Det kan handle om yndlings- og hadefarver. Der kan være mange forskellige årsager til, at et menneske har et særligt forhold til en bestemt farve. Årsagerne kan skyldes både bevidste og ubevidste processer for det enkelte menneske.
Universel farveforståelse
Indenfor universel farveforståelse findes utallige teorier om farvers betydning. Det, der er fælles for dem, er en opfattelse af, at en given bestemt farve har en given betydning for alle mennesker. F.eks. vil blå påvirke alle mennesker på samme måde, ifølge denne farveforståelse. Nogle teorier indenfor denne gruppe har desuden udviklet metoder til at opdele mennesker i farvegrupper som typer.
Irislyst arbejder med at udvikle metoder til at udforske disse farveforståelser, herunder farvepsykologiske tests.
|